Pension

Erhvervskvinde smiler på kontoret

Hvem er finansministeren hjemme hos dig?

6. marts 2020

 

Vores pensionsrådgivere bliver ofte mødt af kommentaren: ”Jeg tog lige finansministeren med til pensionsmødet.” Men hvem er egentlig finansministeren bag din pensionsopsparing? 

Vidste du, at kvinder gennemsnitligt sparer markant mindre op til pensionen end mænd? Og den lavere opsparing skal endda række længere, da kvinder i gennemsnit lever længere. 


Derfor er det vigtigt at tænke på din pension

Pensionslivet skal gerne være en tid, hvor der er mere tid til dig selv og mulighed for at føre dine drømme ud i livet. Det er der, hvor du skal nyde dit otium og nyde det søde pensionsliv. Alle de mange drømme er gode – men har du sparet nok op? Og er du uafhængig af andre? Desværre er der fortsat stor forskel på mænd og kvinders pensionsopsparing – derfor er det også vigtigt, at man som kvinde tager kampen op og får truffet nogle bevidste valg om sin pensionsopsparing!  
 

Kvinders pensionsopsparing er markant lavere end mænds

Rigtigt mange kvinder har en væsentlig lavere pensionsopsparing sammenlignet med mænds pensionsopsparing. Så når det kommer til pensionsopsparingen, er der stadig en markant forskel mellem mænd og kvinder, og der er derfor noget at kæmpe for på kvindernes vegne. 

Blandt Nordea Pensions kunder har mænd i gennemsnit sparet 32 % mere op til deres pension sammenlignet med kvinder. Det følger tendensen på landsplan, hvor mænd årligt lægger 9.600 kr. mere til side til pensionstilværelsen ifølge Danmarks Statistik.  

I Danmark er mange godt hjulpet af at have en pensionsordning gennem jobbet, hvor der indbetales en fast procentdel af lønnen ind til pension. Når man ser på indbetalingerne alene, er mændenes indbetalinger dog i gennemsnit 23 % højere end kvindernes, målt i kroner.  

Blandt Nordea Pensions kunder har
mænd i gennemsnit sparet 32% mere op gennem deres pension
sammenlignet med kvinder.

 

  • Start med at indbetale i en ung alder
    Tidlige indbetalinger giver mere i renters rente-effekt og kan derfor bidrage til at opretholde den levestandard, du har i dag, og måske give plads til at forsøde tilværelsen, når du bliver pensionist
     
  • Vælg så høj en investeringsrisiko, som du er komfortabel med
    Det skal du særligt gøre, mens du er ung, og der er mange år til, at du skal bruge pengene. Det er netop her, du får mest gavn af renters rente-effekten. 
     
  • Indbetal ekstra 
    For de fleste vil en indkomst i pensionisttilværelsen på 70-80 % af deres indkomst på arbejdsmarkedet være det, der skal til, for at man kan opretholde sin nuværende levestandard som pensionist. For at få det skal den samlede pensionsindbetaling være ca. 18-20 % af bruttolønnen gennem hele arbejdslivet. 
     
  • Barsel 
    Det kan koste på pensionsopsparingen, når du holder barsel. Hvis kvinder og mænd deler barslen mere ligeligt, vil det være til gavn for kvindernes pensionsopsparing. 
     
  • Deltid 
    Hvis du er på deltid, medfører det typisk en lønnedgang og dermed mindre pensionsindbetalinger. Du bør derfor overveje, om du eller din ægtefælle/samlever kan indbetale mere til din pension i den periode, hvor du arbejder på deltid.