Profilpension

Få et afkast, der afspejler udviklingen på markedet, og slip for at bekymre dig om investeringerne

  • Vælg selv risikoprofil – fra lav til høj
  • Ansvarlige investeringer
  • Gennemprøvet opsparingsform med historisk høje markedsafkast
  • Vælg mellem Profilpension og Profilpension Mix

Sådan fungerer Profilpension og Profilpension Mix

Når du vælger Profilpension eller Profilpension Mix, skal du blot beslutte, hvilken investeringsrisiko der passer til dig, og hvordan dine penge skal forvaltes. Så klarer vi alle investeringerne for dig. Sådan får du glæde af de høje afkast, som kan skabes på markedet - uden at du selv behøver at have styr på det med investeringerne. 

Hvilken risiko passer til dig?

Du vælger selv den risikoprofil, der passer til dig - Lav, Mellem eller Høj. 
 

Hvad er risiko?

Når din pensionsopsparing vokser, sker det på to måder.

  • Du indbetaler løbende til opsparingen 
  • Du får et afkast, fordi din opsparing er investeret i bl.a. aktier og obligationer

Jo højere risiko du vælger, jo flere aktier er din opsparing investeret i. Aktier medfører ofte betydelige udsving i afkastet - både positive og negative. Over tid kan der typisk forventes et højere afkast ved høj risiko end ved lav risiko, da der ved lav risiko kun er en begrænset andel aktier i investeringen. 
 

Lav risiko

Passer til dig, hvis:

  • Du ikke har anden opsparing, og der ikke er længe til, du skal pensioneres
  • Du har anden opsparing, der er lav i forhold til din alder
  • Der er høj risiko for, at du bliver arbejdsløs
  • Du gerne vil påtage dig en lille risiko for udsving i afkastene
  • Du ikke forventer at stige så meget i løn frem mod pensionen
  • Du har brug for at kunne budgettere, hvor stor din pension bliver


Mellem risiko

Passer til dig, hvis:

  • Du er godt i gang med en fornuftig opsparing, men har ikke meget store formuer ved siden af
  • Du forventer en stabil lønindtægt frem mod, du går på pension
  • Mellem risiko passer til mange – men se om udsagnene i Lav og Høj risiko passer bedre på dig


Høj risiko

Passer til dig, hvis:

  • Du har en anden opsparing uden risiko
  • Du har værdier i fx fast ejendom
  • Du har stor sikkerhed i dit job
  • Du forventer en god lønudvikling frem mod pensionen
  • Du er afklaret med, at der kan komme store udsving i dine årlige afkast
     

Din risiko bliver automatisk nedtrappet

Afhængigt af hvilken risikoprofil du vælger, fordeler vi din opsparing mellem to puljer (investeringsfonde) – en vækstpulje og en stabiliseringspulje.

Vækstpuljen består mest af aktier, mens stabiliseringspuljen består af investeringer med mindre risiko – fx obligationer og ejendomme. Uanset hvilken risikoprofil du vælger, falder din investeringsrisiko automatisk, jo tættere du kommer på pensionsalderen, fordi vi automatisk placerer en større del af din opsparing i stabiliseringspuljen. Det betyder, at du ikke vil opleve så store udsving på din opsparing, i årene inden du skal pensioneres.

 

Sådan forskyder vi opsparingen

 

Eksempel

Se i eksemplet her, hvordan din opsparing flyttes fra vækstpuljen til stabiliseringspuljen, i takt med at du nærmer dig pensionsalderen: 

 

Forvaltning af din opsparing

Når du opretter din Profilpension, skal du også tage stilling til, hvordan din opsparing skal forvaltes. Skal vores investeringseksperter stå for forvaltningen af hele din opsparing eller kun en del af den?
 

Profilpension: 100 % aktivt forvaltet og bæredygtighed

Profilpension bliver aktivt forvaltet af Nordea Pensions dygtige investeringseksperter og har gennem mange år leveret nogle af branchens højeste afkast. Omkostningerne er desuden meget lave sammenlignet med mange af vores konkurrenter. 

Se historiske afkast og læs mere om aktivt forvaltet Profilpension

Ansvarlighed i investeringer og rådgivning

Forvaltningen af dette produkt sker under hensyntagen til miljøpåvirkning, sociale forhold og god selskabsledelse, også kendt som ESG-faktorer. Vi udøver aktivt ejerskab ved at påvirke selskabernes ageren i henhold til FN’s Global Compact og bæredygtighed samt ved at afgive  stemmer på generalforsamlinger. Vi ekskluderer selskaber, hvis deres omsætning stammer fra produktion af røgtobak, klyngebomber, biologiske og kemiske våben, antipersonelminer samt atomsprænghoveder. Vi ekskluderer ligeledes selskaber, der har mere end 5 % af deres omsætning fra tjæresand og termisk kul.

Bæredygtighedskategorisering for Profilpension: Artikel 6. Produktet er ikke målrettet miljømæssige, sociale eller bæredygtige egenskaber, men forvaltningen af dette produkt sker under hensyntagen til miljøpåvirkning, sociale forhold og god selskabsledelse, også kendt som ESG-faktorer.

De investeringer, der ligger til grund for dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Læs mere om ansvarlighed


Profilpension Mix: Delvis aktivt forvaltet

Profilpension mix er delvist aktivt forvaltet. Det betyder, at en del er forvaltet af Nordea Pensions investeringseksperter og en del af investeringerne følger markedsafkastet automatisk. For den del, der følger markedsafkastet, har Nordea Pension ikke samme mulighed for at reagere og ændre investeringssammensætningen i tilfælde af store udsving på markedet. Til gengæld betaler du lavere investeringsomkostninger.

Se historiske afkast og læs mere om delvist aktivt forvaltet Profilpension Mix

Bæredygtighedskategorisering for Profilpension Mix: Artikel 6. Forvaltningen af dette produkt sker gennem brugen af derivater og passiv forvaltning, hvor der ikke tages højde for bæredygtighedskarakteristika eller bæredygtige investeringsmål.

De investeringer, der ligger til grund for dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Fakta og betingelser

Alle detaljer står i betingelserne

Siden her handler om den nyeste udgave. Det er ikke en fuldstændig beskrivelse. Hvis du vil vide alle detaljer, kan du downloade de nyeste betingelser herunder. Er du allerede kunde? Log ind i Min Nordea Pension og se de betingelser, der gælder for dig.

Andre opsparingsmuligheder