Udbetaling af din pension

Hvordan skal din pension udbetales?

Når du skal afgøre, hvordan din pension skal udbetales, er det en god idé at vælge ud fra din årlige indkomst. Udbetalingsformen har nemlig betydning for, om du vil blive modregnet i eventuelle offentlige ydelser, når pensionen udbetales – og om du kan få fradrag for dine indbetalinger, mens du sparer op.

Kontakt os, hvis du er i tvivl om hvilken udbetalingsform du skal vælge - eller læs mere herunder.

Hvis du tjener mindre end ca. 350.000 kr.

Tjener du mindre end ca. 350.000 kr. om året, bør du først vælge indbetaling til  aldersopsparing. Du kan fra 2024 indbetale 9.100 kr. om året til  aldersopsparing. Du får hele din opsparing udbetalt på én gang, og du bliver ikke modregnet i evt. offentlige ydelser på udbetalingstidspunktet. Indbetalinger, der overstiger 9.100 kan du indbetale til ratepension.

Hvis du tjener mellem ca. 350.000-553.000 kr.

Ligger din årlige indkomst mellem ca. 350.000-553.000 kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag), kan du vælge både  aldersopsparing, ratepension og livsvarig pension.

Aldersopsparingen kan fx fungere som supplement til en løbende pensionsudbetaling fra en ratepension eller livsvarig pension, og udbetalingen fra  aldersopsparingen vil ikke blive modregnet i evt. offentlige ydelser.

Mens du sparer op, får du fradrag for dine indbetalinger til ratepension og livsvarig pension. 

Hvis du tjener mere end ca. 553.000 kr.

Tjener du mere end ca. 553.000 kr. (efter arbejdsmarkedsbidrag) om året, skal du vælge ratepension eller livsvarig pension, der giver dig fuldt fradrag for dine indbetalinger til pensionen. På den måde kan du spare op og samtidig få fradrag i topskatten.

Du kan vælge mellem tre udbetalingsformer: