Sådan behandler vi klager

Hos Nordea Pension vægter vi kundeservice meget højt. Derfor vil vi gerne høre fra dig, hvis du er utilfreds med den service eller sagsbehandling, du har fået hos os. Din sag vil blive behandlet i vores kundeklageafdeling. Er du uenig i en afgørelse, beder vi dig først om at kontakte den afdeling, der har givet afgørelsen.

Send et brev eller en e-mail til os

Hvis du vil klage, skal du skrive til vores kundeklageafdeling. Beskriv venligst:

  • Hvad er du utilfreds med?
  • Hvorfor er du utilfreds?
  • Hvad foreslår du, at vi gør?

Det en god idé at vedhæfte:

  • Skriftligt materiale, der kan støtte din sag
  • Breve, du har fået fra os i sagen

Skriv dine kontaktoplysninger tydeligt:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mail
  • Telefonnummer

Send klagen som post eller e-mail til:

Nordea Pension
Att.: Kundeklager Nordea Pension
Grønjordsvej 10
2300 København S

eller skriv til klage@nordeapension.dk.

 

Vi behandler din klage hurtigt

Så snart vi har modtaget din klage, undersøger vi sagen og sender dig en anerkendelse af modtagelse af klagen inden for 3 arbejdsdage. Medmindre din sag er meget kompliceret, kan du forvente, at vi svarer dig hurtigt. Nogle gange har vi behov for at indhente kommentarer fra andre afdelinger i selskabet, og så kan der godt gå et stykke tid, før vi konkluderer og svarer dig. Hvis vi undervejs får brug for flere oplysninger fra dig, kontakter vi dig.

Hvis du stadig er utilfreds

Når vores kundeklageafdeling har færdigbehandlet din klage, får du et brev eller en e-mail fra os med den konklusion, vi er nået frem til. Skulle du derefter stadig være uenig, kan du henvende dig til Ankenævnet for Forsikring.

Her finder du Ankenævnet for Forsikring

Hvis du er forbruger med bopæl i Danmark eller i et andet EU-land og har købt og betalt en forsikring online hos os, kan du også anvende EU-Kommissionens online klageportal.

Klage kan indgives her

Du skal huske at oplyse vores e-mail-adresse klage@nordeapension.dk, hvis du bruger denne mulighed. Du skal være opmærksom på, at portalens eneste opgave er at sende klagen videre til det relevante nationale klagenævn.